Fattoria di Maiano, som er fra 1400-tallet, ligger helt vidunderligt i grønne omgivelser i bakkerne mellem Fiesole og Settignano kun 5 km fra Firenzes centrum.
Det er en landbrugsvirksomhed, som helt helliger sig økologisk landbrug på sine 300 hektarer, hvoraf størsteparten er beplantet med oliventræer (mere end 20.000 oliventræer) og vinstokke. Olivenerne plukkes i hånden i november og december måned og presses i Fattoria di Maianos egen olivenpresse. Det kommer der den allerfineste ekstra jomfruolie ud af, Laudemio, med garanterede fortræffelige ernæringsegenskaber.
Fattoria di Maiano er også en ‘agriturismo’ med charmerende lejligheder, som alle ligger på selve Fattoria di Maianos område i de gamle landbrugsejendomme og i ejendomme, som engang husede klausurklostret. Til gæsternes disposition er der udover en vidunderlig swimmingpool med et helt utroligt udsyn ud over landskabet et tæt aktivitetsprogram: madlavningskurser, kunst- og restaureringskurser, besøg med guide til olivenpressen og til Villa di Maiano, smagsprøver og udflugter rundt i Toscana.
Midt i området ligger et kloster fra 1400-tallet, hvor den besøgendes blik straks fanges af et freskomaleri, Madonna della Misericordia (barmhjertighedens Madonna), af maleren Spinello Aretino og restauranten La Terrazza med udsigtsterrasse og hyggelige sale indendørs med træmøbler og pejs. Restauranten har åbent til frokost og om aftenen og byder på de mest lækre egnsretter fra det toskanske køkken og en særdeles velforsynet vinkælder/vinudsalg.
Kun få meter skiller landbrugsejendommen fra Villa di Maiano, den antikke herskabsvilla, der rejser sig majestætisk over hele området. Villaen har alle en privat herskabsvillas karakteristika: de storslåede sale med det oprindelige møblement, parken med den store terrasse ud over Firenze og den oprindelige italienske have har bibeholdt deres fascination intakt gennem tiderne, og de er i dag det ideelle sted til møder, arbejdsfrokoster, festmiddage, højtideligholdelser, receptioner og kulturelle begivenheder.





